dyrkning

/dyrkning
20,februar,2019 12:45

Basilikum dyrkning

Basilikum er en dejlig urt, der kan bruges på så mange måder. Det er meget let at dyrke selv, både indendørs og uden for
Såning:
Køb frøene, men hvis du har nogle fra sidste år så kan du godt prøve dem, det kan være at spiringsprosenten er gået lidt ned. Drys frøene let over den fugtige såmuld, drys lidt jorden over dem. Tryk lidt oven på med dine håndflader.  Du kan godt sætte en plastik film over potten til at holde på fugtigheden. Vent i 10 -20 dage. Hold fugtigt hele tiden, og så kommer de små planter, der er utroligt smukke og grønne.
Passning
Fortsæt med at vande. Fjern plastik filmen. Efter et par uger eller mere end 1 måned kan basilikum planten ompottes i en større krukke. Jo større potten er, desto større kan basilikum være. Basilikum er ligesom andre krydderurter, den vokser bedst, hvis den er knibet. Hvis de øverste blade ikke er klippet vokser den op og bliver ranglet og går så i blomst og vil ikke være så velsmagende. Den forgrenes og bliver tættere og større hvis den klippes. Planten har brug for varme, gødning og væske. Hun kan få lus, og så er det bare om at få hende til at bruset med vand, enten i vasken eller i badet.

Basilikum er en dejlig urt, der kan bruges på så mange måder. Det er meget let at dyrke selv, både indendørs og udendøres
Såning:
Køb frøene, men hvis du har nogle fra sidste år så kan du godt prøve dem, det kan være at spiringsprosenten er gået lidt ned. Drys frøene let over den fugtige såmuld, drys lidt jorden over dem. Tryk lidt oven på med dine håndflader.  Du kan godt sætte en plastik film over potten til at holde på fugtigheden. Vent i 10 -20 dage. Hold fugtigt hele tiden, og så kommer de små planter, der er utroligt smukke og grønne.
Passning
Fortsæt med at vande. Fjern plastik filmen. Efter et par uger eller mere end 1 måned kan basilikum planten ompottes i en større krukke. Jo større potten er, desto større kan basilikum være. Basilikum er ligesom andre krydderurter, den vokser bedst, hvis den er knibet. Hvis de øverste blade ikke er klippet vokser den op og bliver ranglet og går så i blomst og vil ikke være så velsmagende. Den forgrenes og bliver tættere og større hvis den klippes. Planten har brug for varme, gødning og væske. Hun kan få lus, og så er det bare om at få hende til at bruset med vand, enten i vasken eller i badet.


Hurtig basilikum dyrkning
Der er en anden dyrknings metode eller hurtig dyrkning, hvis I ikke gider at vente på, at frøet skal spire. Køb en lille basilikum plante i supermarkedet (sælges til madlavning) og lav mange planter ud fra dem. I sådan en potte er der mange planter i potten og planterne vokser oft meget tæt og de kan kvæl hinanden. Planterne tages ud af potten og adskilles af roden som vist på figuren. Mange mellemstore badekar med gode, fugtige frø er tilgængelige. Så 2-5 planter anbringes i hver gryde, og på denne måde kan basilikplanter masseproduceres. Det tager planten et par dage at suge i puljen og på den tid behøver det at holde jorden fugtig. Efter det forlader basilikumet det voksende og vokser og bliver tæt og smukt på meget kort tid, især hvis det tages af. Det er bedst at skære eller fjerne planten i enderne og dermed forsegle den.

Planterne tages ud af potten og rødderne adskilles som vist på figuren. Sæt 2-5 planter anbringes i hver potte. Det tager planten et par dage at komme sig og hold jorden fugtig i mens.  basilikum planten bliver tæt og smukt på meget kort tid, især hvis det tages af.

Der er mange arter og sorter af basilika, f.eks.

citron basilikum Ocimum basilicum var. citriodorum. med små lys blade, kanelbassil Ocimum amerikaner, der lugter godt og har rosa blomster, thailandsk basilica “Horapha”, rød * / lilla basilica “Dark opal”, Ocimum basilicum × forskolei.

En af de mest sjove ting ved basilika er dens lugt. Derfor anbefaler jeg at nusse den med hænderne og løfte aromaen op af næsen og få et god snus. Forskellige basilikum dufter  forskelligt.

Denne her dyrknings metode kan bruges for flere urter så som persille, purløg og koriander. Meget velegnet med persille, da det er så lang tid at spire.


Hurtig basilikum dyrkning
Der er en anden dyrknings metode eller hurtig dyrkning, hvis I ikke gider at vente på, at frøet skal spire. Køb en lille basilikum plante i supermarkedet (sælges til madlavning) og lav mange planter ud fra dem. I sådan en potte er der mange planter i potten og planterne vokser oft meget tæt og de kan kvæle hinanden. Planterne tages ud af potten og adskilles af roden som vist på figuren. Mange mellemstore badekar med gode, fugtige frø er tilgængelige. Så 2-5 planter anbringes i hver gryde, og på denne måde kan basilikum planter masseproduceres. Det tager planten et par dage at suge i puljen og på den tid behøver det at holde jorden fugtig. Efter det forlader basilikum det voksende og vokser og bliver tæt og smukt på meget kort tid, især hvis det tages af. Det er bedst at skære eller fjerne planten i enderne og dermed forsegle den.

Planterne tages ud af potten og rødderne adskilles som vist på figuren. Sæt 2-5 planter anbringes i hver potte. Det tager planten et par dage at komme sig og hold jorden fugtig i mens.  basilikum planten bliver tæt og smukt på meget kort tid, især hvis det tages af.

Der er mange arter og sorter af basilika, f.eks.

citron basilikum Ocimum basilicum var. citriodorum. med små lys blade, kanelbassil Ocimum amerikaner, der lugter godt og har rosa blomster, thailandsk basilica “Horapha”, rød * / lilla basilica “Dark opal”, Ocimum basilicum × forskolei.

En af de mest sjove ting ved basilika er dens lugt. Derfor anbefaler jeg at nusse den med hænderne og løfte aromaen op af næsen og få et god snus. Forskellige basilikum dufter  forskelligt.

Denne her dyrknings metode kan bruges for flere urter så som persille, purløg og koriander. Meget velegnet med persille, da det er så lang tid at spire.

12,februar,2019 17:48

Tomatskoven

Jeg dyrkede tomater sidste år. Sommeren var varm og om efteråret kom der lidt regn så nogle af tomaterne blev overmodne og revnede. Haven havde jeg fået om foråret og største del af den var græsplane. Jeg har et dårligt forhold til græsplaner fordi jeg vil hellere dyrke grønsager en græs. Jeg prøvede også at dræbe noget af græsplanen med en landskabs dug. Jeg havde dækket over stor stykke af græsplanen som var blevet gule under dugen. Så tog jeg dugen af der til oktober. Jeg gik igang med at rydde op i drivhuset så fjernede jeg en del af tomat planterne som havde en det revne tomat på sig. Jeg tænkte hvad skulle jeg gøre med dem? Jeg havde samlet frø, så dem havde jeg rigeligt med. Så jeg begyndte bare at kaste med tomater over på det døde græsplane stykke. Det blev til mange til sidst. Det bliver spændende om der vokser op en tomatskov i år i nyttehaven

09,maj,2018 20:52

Spiselige blomster i hundredevis

 Hvis jeg måtte og kunne dyrke alle de spiselige blomster jeg havde lyst til hvilke vil det være? Hvis der fandtes et univers hvor tid penge og plads var en begrænsning for sådan et drømmebed eller have. Tænk hvis jeg kunne dyrke spiselige blomster hele tiden og det altid var forskellige.

1.Ville jeg dyrke alle dem jeg har dyrket I fortiden og alle slags versioner af dem.

2. Alle dem jeg har set I andres haver eller småt på andre steder.

3. Alle dem jeg har set ud I naturen og kan dyrkes I en have

4. Alle dem jeg har læst om og fundet på internettet

5. alle dem jeg fandt frem til at støtte på ved denne her proces at lave sådan en have

Jeg ville selvfølge udviklinge denne her drømmehaven i årevis. Jeg vil blive ved med at finde og samle på planter .

Det ville nok til sidst blev 100-vis af planter. Hvad for nogle blomster har jeg så dyrket før hind. 

op

kornblomster, morgenfruer, tagetes X, solsikker, løvefod, roser X, tallerkensmækker,

Grøntsagerblomster: Agurk ,courgetter, radiser ,kål X, græskar

Krydderurter: Hjulkrone, salvie X, citronmelisse, løvstikke, purløg, kamille, sennep, koriander, kommen, timian X, dild, kørvel, lavender,mynte X

Vilde: Violer, gederams, mjødurt, fuglegræs, hyldeblomst, mælkebøtte, alm. syre, skovsyre, rønnike og hyrdetaske,  kløver X, engkarse, veronica, kvan,

Bær og frugt: Blåbær,  jordbær, brombær, hindbær, æbler, blommer, pærer

Nye:Fushia, dahlia og blåklokke, cosmos, bellis

X betyder rigtig mange forskellige sorter af dem

    .

27,april,2018 16:37

Kompost experiment

Kompostering er en proces der hurtig kan gøre organisk materiale til jord og gødning. Jeg har ikke tænkt så meget over det jeg har bare gjort det. Det har jeg gjort i min have i Rødovre hvor jeg har lavet det af haveaffald og lagt i en beholder hvor det er det gemt i et helt år og blevet til kompost. Jeg har undgået at sætte ukrudt i som jeg var bange for at kunne sprede sig fordi det ikke bliver varmt nok i beholderen til at alle frøene dør som er fra ukrudtet. Man kan også kompostere madaffald. Det kan man også gøre i en lille spand ud på sin altan og der til kan man bruge nogle kompostorme som spise gerne  madaffaldet og det gør at processen er meget hurtigere, næsten 6 uger.  Nu er der så kommet nogle speciale bioposer til madaffald i Københavns kommune. Affaldet i dem bliver lavet til biogas. Så hører jeg historier om at det ikke bliver genbrugt og ikke bliver brugt til biogas. Jeg har besluttet mig at tro på at det bliver brugt og resourserne ikke går til spilde. 

Generelt kan man sige om kompost at det er organisk materiale som nedbrydes.  Det skal opfylde nogle ting blandt andet så det kan lade sig gøre:

Der skal være ilt i en kompostbunken så derfor skal den vendes regelmæssigt

Materialet skal være findelt og forskeligt

Der skal være varme i kompostbunken op til 70 C grader så processen kan foregår ordentligt

Ellers har jeg et problem i min nyttehave som var  at jeg havde alt for meget græsplæne og jeg ville hellere have køkkenhave. Derfor ville jeg forvandle  græsplæne til kompost. Men hvordan gør jeg det på en praktisk måde fordi jeg gad ikke at flytte alt græstørven væk fra nyttehaven.
Derfor lave jeg et eksperiment jeg fjernede græsplænen væk i bidder og stablet i en bunke i hjørnet af nyttehaven.  Så købte jeg genbrugs poser vævet af plastik som luft kunne komme igennem og de var ikke gennemsigtige. Jeg har tænkt mig at sætte alt græstørven i poser og så skal jeg vande dem regelmæssigt så de bliver fugtige. Hele bunken af poser skal så dækkes med plastik så der er ingen chance for at græsse begynder gro igennum poserne. Hvor hurtigt tager det her? Ikke mere end et år jeg har læst. Men jeg har dog ikke hørt om nogen der laver det direkte i poser.

11,april,2018 16:49

Havenørder og ynglings blomster

Almindelig mennesker tror at have NØRDer eller plante Nørder elsker alle planter. Det gør vi også men vi har nogle yndlings planter eller nogle favoritter.  Vi har jo et personligt forhold til planter. Vi kan se deres personlighed og alle deres små detaljerner. Det er forskelligt fra en ene havenørd til den anden,  hvilke planter man elsker mest.  Ofte har det noget at gøre med erfaringer og oplevelser og minder. Hvilke have man er opvokset med  som barn eller set som barn. Det har også noget at gøre med  om man har haft gode dyrkningsmæssige erfaringer med nogle planter.  Det har også noget at gøre med hvad man synes er smukt.  Synes man om pangfarver eller pastelfarver eller blå farver eller tænder man på grønne blade med mønstre på.  Man kan også gå op i efterårsfarver. Der findes så mange forskellige planter og blomster i hele verden.  Der er så meget variation i planterne,  i blomster farver, i blomster størrelse, i blad størrelse, højde på selve planten, i tidspunktet de blomstrer, i efterårsfarver, i frøstadanens udseende,  hvor hårdførde de er, bladenes udseende, mængde af blomster  og sådan kan man blive ved.

Når jeg er sammen med andre plantenørder så kan jeg godt mærke og høre på dem at de har en svaghed for nogle bestemte planter og det er virkelig ikke en tilfældighed at det er lige de planter. Så kan man lidt indspirere hindanden.


Mine favoritter blandt andet ridderspore, morgenfrue,  salvie, mynte, valmue ,flauelsblomster, og solsikker

Riddersporen for jeg elsker de blåfarver og nuancer. Der fines mange forskellige.Deres højde. Jeg har erfaringer og oplevelser med den fra den gang jeg arbejde i den botaniske have i Akureyri Island http://www.lystigardur.akureyri.is . Den have er et besøg hver også hvis det kun var på grund af riddersporene.

Morgenfruene de er glæde giver, de er spiselige og pynter rigtig fint på kager. De kan være rigtig varierende i farven. De er udødelige hvis du har sået dem i din have så spreder de bare frøene. Og kommer bare år efter år i store mængder så du har altid nok til en buket. Så er de hårdføre og blomster langt ind i vinteren. Dem havde jeg i kvælende mængde i min villa have i Rødovre i 10 år.

Salvie er der også så mange forskellige nogle.  En super krydderurt.  De blå og de røde har så fine smukke sarte blomster. Jeg havde en i et højbed i mange og den bliv bare større og større og flottere og flottere. Deres brugs mulighedder er mange. Krydderurt, blomst og deres rensende effekt når de er brant af.

Mynte der findes også mange af den. De har rigtig mange forskellige smage. Også super krydderurt. Livsdygtig. Nem at formere. Har så mange gode anvendelsesmuligheder.

Valmuer er bare så smukke. Farverne er rigtig mange forskellige. Frøstandene også så smukke og skulpturale. Der findes også en islandsk sort af dem som holdet rigtig meget af papaver radicatum supsp. stefanssonii

 

04,april,2018 09:31

Frugt til selvforsyning 1 år frugt og grønt

Nu kommer der et indlæg som jeg skulle har skrevet for 2 år siden når jeg lavede mit selvforsyning projekt. Jeg skulle skaffe mig mine egne frugter fandt jeg ud af at vi spiser meget importerede frugter som vokser meget varme steder. Temmelig langt væk fra Danmark. I den sammenhæng kikkede jeg lidt på hvor og hvordan de er produceret. For eksempel bananer er ofte dyrket i syd Amerika med hjælp af rigtig meget gift og muligvis oprindelige skov er ryddet så der er plads til bananerne. Efter det har jeg fået en helt anden og taknemmeligere forhold til bær fra vores lokale egne. Hvilken frugt spiser du til dagligt?   Banan, vindruer, æbler  og pærer måske. Men der er også appelsiner, mango, blomme, kiwi, ananas, hindbær, jordbær og blåbær.

Hvad af det kan du dyrk selv eller skaffe fra naturen?

Jeg kom fram til  : æbler, pærer, blommer, hindbær, jordbær, stikillsbær, rabarber, ribs bær, hyldenblomst ,brombær, vindruer og hasselnødder.

Jeg havde 2 æbletræer i min have. Så det var ikke nok til at forsyne mig et helt år med æbler. Derfor havde jeg lavet nogle aftaler med naboer om at få æbler hos dem. Jeg viste også om et stede hvor jeg kunne plukke masser af æbler ingen gad at tænke på. Æbler har en kæmpe fordel fram for så mange andre frugt at de kan gemmes i lang tid og holde sig et køligt sted.  Jeg har aldrig nydt æbler så meget som jeg gjorde den vinter.

Jeg havde også et blommetræ og et lille pæretræ. Mit blommetræ gave ok meget men at lige vel ikke helt nok til tærter, kager, marmelade og nedfrysning. Derfor hentede jeg også mirabeller ud i naturen et sted langs Hadstrupså.

Det frugt som mand kan virkelig få i store mængder er bær. Men så skal der plukkes meget på kort tid. Det elsker jeg.

I en af haverne jeg havde adgang til var der en del bærbuske som jeg måtte gerne plukke fra.  Størrste del af dem var stikkelsbær buske.  Men så var der også rabarber og de var jo en dejlig forårs nydelse.

Jeg plukkede også hyldenblomst til saft og senere på sommeren så plukkede jeg brombær og hyben.

Om efteråret plukkede jeg hasselnødder ude i Vestskoven. Jeg var rigtig heldig fordi der var meget af dem det år. Jeg har ofte prøvet at plukke dem før der har ikke været nogen. Enten kommer ikke nogen på træet eller egerne havde spidst dem alle. Jeg plantede også ekstra jordbærplanter og fik nogle jordbær ud af det.

 

Ved mange af de vilde frugter er der en del efterarbejde så som ved hybenen som skal skæres over og rense af frø.

Blåbær fik jeg ikke fadt i , jeg ved godt hvor jeg kan får fadt i dem. Men der tog jeg ikke hend, til jylland eller Sverige.

01,april,2018 01:42

Urban farming for 100 år siden

Landbrug er industri i dagens Danmark ligesom så meget andet i dag. Det betyder de grønsager som vi spiser bliver dyrket langt væk fra hvor vi bor hvis vi bor i en storby. Og på en kæmpe gård med meget store marker som bliver betjent og vedligeholdt af store maskiner.   Produkterne bliver så kørt ind til store lagere og supermarkeds kæder med lastbiler?

Sådan var jo ikke engang. Sådan behøver det heler ikke at være i dag. En gang var alle grønsager økologiske. Vi behøver ikke at live i en betonjungle. Det er bare noget det er sket på grund af kultur, traditioner og umenneskelig byplanlægning.

Når jeg tænker på at jeg vil gerne dyrke landbrug i nærheden hvor jeg bor og uden at jeg skal investere millioner i det. Lyder bare som en utopisk drøm.

Omkring 1900 boede ca. 300000-400000 mennesker i hovedsted området.  Der var også bondegårde inde i København og rundt om København.

Det kan man se på billedet her under.

 

Det er ikke længere siden end 100-140 år.  Jorden havde et nok også bedre. Nu er der omkring 1 million mennesker på det her samme område.

Hvorfor er der ikke mere plads til dyrkning og landbrug.

 

20,marts,2018 13:09

Chili dyrkning fra frø

Chili dyrkning fra frø
Nu er det den tid på året hvor man fordyrker planter. For eksempel, sommer blomster, tomater og chili. Det skal man starte op nu, så de kan give frugt før kulden kommer om efteråret.

(mere…)

04,februar,2016 23:51

Dag 341 i 1år frugt og grønt

Dagens suppe med ristede solsikkekerner

og lavet af gulerøder, bladbede, hvidkål, løg, celleri, jordskokker, brokoli, blomkål, hvidløg, kartofler, rødbede, chili og krydderurter. Den lavede jeg efter at have været næsten 12 timer på arbejde. Det var ikke det eneste som skete i dag fordi det der var et lille interview med mig i morgenradioen på en ligne kanal som P4 op på  Island om mit selvforsyningsprojekt og bylandbrug

40216

01,februar,2016 01:31

Den sidste måned med 1 år i selvforsyning

Nu starter den sidste måned i mit selvforsynings projekt. Derfor vil jeg vise jer hvad jeg spiser. Jeg kommer til at poster min aftensmad hver dag som jeg også faktiks har gjort i 11 måneder på instagram @mariabirna. Det er sådan lidt forskelligt hvor mange mennsker jeg spiser sammen med. Jeg begynder med at spise alene så kommer der flere mennsker til madbordet hen af måneden, kæreste, børn og venner.  På et tidspunkt som er ukendt i nu så skal jeg flytte tilbage til mit hus i slutningen af måneden. Så har jeg et splinter nyt køkken.  Som jeg glæder mig til. Jeg har en del grønsager og frugt tilbage som rækker godt til denne her måned og en del længere tid. Der er nogle enkelte ting der er begyndt at mangle, så som løg og tomater. Til gengæld er  der rigeligt med andre ting så som spinat og frosne stilkkelsbær. Så det handler om at være kreativ og kunne finde på at lave læker, forskeligt mad ud af de samme ting. Det er en af de ting jeg har lært af det her projekt er at hvis mand skal være 100 % selvforsynende med frugt og grønsager så skal man dyrke rigtig mange forskellige ting til at have variation. Det kræver en del arbejde og tid. Så må mand acceptere at friske bladgrønsager kan man ikke  få over vintermånderne ( man kunne dyrke inden for, det har jeg bare ikke gjort).  En anden ting jeg opdagede omkring de samme tanker var efterfølgene. Eller rettere sagt spørgsmål som kom op i mit hovet. Hvor kommer alle de friske grønsager fra supermarked fra? Hvordan har de været opbevaret? Hvordan kan de holde sig så godt? Hvor meget gift og kemi har der derfor været sprøjet på dem? Og hvor friske er de så egenlig? Der er oftest ikke sidste salgs dato på løse grønsager.  Lige når jeg tænkte de tanker får nogle uger siden dukkede der op en artikel i søndagsavisen om at egenlig var de grønsager købte rigtig gamle og ved at rådne. Så var der en forklaring på hvordan de var opbevaret og behandlet. Nogle af de grønsager vi køber i supermarkederne er op til 1 år gamle. Andre har været flyvet jorden rundt og været svøbet ind i gift. Hvis der var en sidste salgsdato på så ville det også danne en hel masse madspild selv om man ikke spidste noget der var dårlig mad.  De viser bare hvor langt væk vi er fra naturens rythmer og den primisser. Der med også hvor langt væk vi er fra os selv og måske det som hvores kroppe har behov for og hvores sjæle (Det her forstår mange af jer nok ikke, det kan jeg skrive en anden post om en anden gang).

Nu tilbage til emnet igen. Jeg lægger nogle madplaner ud her på hjemmesiden og billeder af mad. Samt med at lægge billeder ud på begge mine facebook sider Grøn Maria Birna og Maríustakkurog så på instagram maria birna

20150814_182321 20150902_175550 IMG_20150822_003934