dyrkning

/dyrkning
20:52 20:52

Spiselige blomster i hundredevis

 Hvis jeg måtte og kunne dyrke alle de spiselige blomster jeg havde lyst til hvilke vil det være? Hvis der fandtes et univers hvor tid penge og plads var en begrænsning for sådan et drømmebed eller have. Tænk hvis jeg kunne dyrke spiselige blomster hele tiden og det altid var forskellige.

1.Ville jeg dyrke alle dem jeg har dyrket I fortiden og alle slags versioner af dem.

2. Alle dem jeg har set I andres haver eller småt på andre steder.

3. Alle dem jeg har set ud I naturen og kan dyrkes I en have

4. Alle dem jeg har læst om og fundet på internettet

5. alle dem jeg fandt frem til at støtte på ved denne her proces at lave sådan en have

Jeg ville selvfølge udviklinge denne her drømmehaven i årevis. Jeg vil blive ved med at finde og samle på planter .

Det ville nok til sidst blev 100-vis af planter. Hvad for nogle blomster har jeg så dyrket før hind. 

op

kornblomster, morgenfruer, tagetes X, solsikker, løvefod, roser X, tallerkensmækker,

Grøntsagerblomster: Agurk ,courgetter, radiser ,kål X, græskar

Krydderurter: Hjulkrone, salvie X, citronmelisse, løvstikke, purløg, kamille, sennep, koriander, kommen, timian X, dild, kørvel, lavender,mynte X

Vilde: Violer, gederams, mjødurt, fuglegræs, hyldeblomst, mælkebøtte, alm. syre, skovsyre, rønnike og hyrdetaske,  kløver X, engkarse, veronica, kvan,

Bær og frugt: Blåbær,  jordbær, brombær, hindbær, æbler, blommer, pærer

Nye:Fushia, dahlia og blåklokke, cosmos, bellis

X betyder rigtig mange forskellige sorter af dem

    .

16:37 16:37

Kompost experiment

Kompostering er en proces der hurtig kan gøre organisk materiale til jord og gødning. Jeg har ikke tænkt så meget over det jeg har bare gjort det. Det har jeg gjort i min have i Rødovre hvor jeg har lavet det af haveaffald og lagt i en beholder hvor det er det gemt i et helt år og blevet til kompost. Jeg har undgået at sætte ukrudt i som jeg var bange for at kunne sprede sig fordi det ikke bliver varmt nok i beholderen til at alle frøene dør som er fra ukrudtet. Man kan også kompostere madaffald. Det kan man også gøre i en lille spand ud på sin altan og der til kan man bruge nogle kompostorme som spise gerne  madaffaldet og det gør at processen er meget hurtigere, næsten 6 uger.  Nu er der så kommet nogle speciale bioposer til madaffald i Københavns kommune. Affaldet i dem bliver lavet til biogas. Så hører jeg historier om at det ikke bliver genbrugt og ikke bliver brugt til biogas. Jeg har besluttet mig at tro på at det bliver brugt og resourserne ikke går til spilde. 

Generelt kan man sige om kompost at det er organisk materiale som nedbrydes.  Det skal opfylde nogle ting blandt andet så det kan lade sig gøre:

Der skal være ilt i en kompostbunken så derfor skal den vendes regelmæssigt

Materialet skal være findelt og forskeligt

Der skal være varme i kompostbunken op til 70 C grader så processen kan foregår ordentligt

Ellers har jeg et problem i min nyttehave som var  at jeg havde alt for meget græsplæne og jeg ville hellere have køkkenhave. Derfor ville jeg forvandle  græsplæne til kompost. Men hvordan gør jeg det på en praktisk måde fordi jeg gad ikke at flytte alt græstørven væk fra nyttehaven.
Derfor lave jeg et eksperiment jeg fjernede græsplænen væk i bidder og stablet i en bunke i hjørnet af nyttehaven.  Så købte jeg genbrugs poser vævet af plastik som luft kunne komme igennem og de var ikke gennemsigtige. Jeg har tænkt mig at sætte alt græstørven i poser og så skal jeg vande dem regelmæssigt så de bliver fugtige. Hele bunken af poser skal så dækkes med plastik så der er ingen chance for at græsse begynder gro igennum poserne. Hvor hurtigt tager det her? Ikke mere end et år jeg har læst. Men jeg har dog ikke hørt om nogen der laver det direkte i poser.

16:49 16:49

Havenørder og ynglings blomster

Almindelig mennesker tror at have NØRDer eller plante Nørder elsker alle planter. Det gør vi også men vi har nogle yndlings planter eller nogle favoritter.  Vi har jo et personligt forhold til planter. Vi kan se deres personlighed og alle deres små detaljerner. Det er forskelligt fra en ene havenørd til den anden,  hvilke planter man elsker mest.  Ofte har det noget at gøre med erfaringer og oplevelser og minder. Hvilke have man er opvokset med  som barn eller set som barn. Det har også noget at gøre med  om man har haft gode dyrkningsmæssige erfaringer med nogle planter.  Det har også noget at gøre med hvad man synes er smukt.  Synes man om pangfarver eller pastelfarver eller blå farver eller tænder man på grønne blade med mønstre på.  Man kan også gå op i efterårsfarver. Der findes så mange forskellige planter og blomster i hele verden.  Der er så meget variation i planterne,  i blomster farver, i blomster størrelse, i blad størrelse, højde på selve planten, i tidspunktet de blomstrer, i efterårsfarver, i frøstadanens udseende,  hvor hårdførde de er, bladenes udseende, mængde af blomster  og sådan kan man blive ved.

Når jeg er sammen med andre plantenørder så kan jeg godt mærke og høre på dem at de har en svaghed for nogle bestemte planter og det er virkelig ikke en tilfældighed at det er lige de planter. Så kan man lidt indspirere hindanden.


Mine favoritter blandt andet ridderspore, morgenfrue,  salvie, mynte, valmue ,flauelsblomster, og solsikker

Riddersporen for jeg elsker de blåfarver og nuancer. Der fines mange forskellige.Deres højde. Jeg har erfaringer og oplevelser med den fra den gang jeg arbejde i den botaniske have i Akureyri Island http://www.lystigardur.akureyri.is . Den have er et besøg hver også hvis det kun var på grund af riddersporene.

Morgenfruene de er glæde giver, de er spiselige og pynter rigtig fint på kager. De kan være rigtig varierende i farven. De er udødelige hvis du har sået dem i din have så spreder de bare frøene. Og kommer bare år efter år i store mængder så du har altid nok til en buket. Så er de hårdføre og blomster langt ind i vinteren. Dem havde jeg i kvælende mængde i min villa have i Rødovre i 10 år.

Salvie er der også så mange forskellige nogle.  En super krydderurt.  De blå og de røde har så fine smukke sarte blomster. Jeg havde en i et højbed i mange og den bliv bare større og større og flottere og flottere. Deres brugs mulighedder er mange. Krydderurt, blomst og deres rensende effekt når de er brant af.

Mynte der findes også mange af den. De har rigtig mange forskellige smage. Også super krydderurt. Livsdygtig. Nem at formere. Har så mange gode anvendelsesmuligheder.

Valmuer er bare så smukke. Farverne er rigtig mange forskellige. Frøstandene også så smukke og skulpturale. Der findes også en islandsk sort af dem som holdet rigtig meget af papaver radicatum supsp. stefanssonii

 

09:31 09:31

Frugt til selvforsyning 1 år frugt og grønt

Nu kommer der et indlæg som jeg skulle har skrevet for 2 år siden når jeg lavede mit selvforsyning projekt. Jeg skulle skaffe mig mine egne frugter fandt jeg ud af at vi spiser meget importerede frugter som vokser meget varme steder. Temmelig langt væk fra Danmark. I den sammenhæng kikkede jeg lidt på hvor og hvordan de er produceret. For eksempel bananer er ofte dyrket i syd Amerika med hjælp af rigtig meget gift og muligvis oprindelige skov er ryddet så der er plads til bananerne. Efter det har jeg fået en helt anden og taknemmeligere forhold til bær fra vores lokale egne. Hvilken frugt spiser du til dagligt?   Banan, vindruer, æbler  og pærer måske. Men der er også appelsiner, mango, blomme, kiwi, ananas, hindbær, jordbær og blåbær.

Hvad af det kan du dyrk selv eller skaffe fra naturen?

Jeg kom fram til  : æbler, pærer, blommer, hindbær, jordbær, stikillsbær, rabarber, ribs bær, hyldenblomst ,brombær, vindruer og hasselnødder.

Jeg havde 2 æbletræer i min have. Så det var ikke nok til at forsyne mig et helt år med æbler. Derfor havde jeg lavet nogle aftaler med naboer om at få æbler hos dem. Jeg viste også om et stede hvor jeg kunne plukke masser af æbler ingen gad at tænke på. Æbler har en kæmpe fordel fram for så mange andre frugt at de kan gemmes i lang tid og holde sig et køligt sted.  Jeg har aldrig nydt æbler så meget som jeg gjorde den vinter.

Jeg havde også et blommetræ og et lille pæretræ. Mit blommetræ gave ok meget men at lige vel ikke helt nok til tærter, kager, marmelade og nedfrysning. Derfor hentede jeg også mirabeller ud i naturen et sted langs Hadstrupså.

Det frugt som mand kan virkelig få i store mængder er bær. Men så skal der plukkes meget på kort tid. Det elsker jeg.

I en af haverne jeg havde adgang til var der en del bærbuske som jeg måtte gerne plukke fra.  Størrste del af dem var stikkelsbær buske.  Men så var der også rabarber og de var jo en dejlig forårs nydelse.

Jeg plukkede også hyldenblomst til saft og senere på sommeren så plukkede jeg brombær og hyben.

Om efteråret plukkede jeg hasselnødder ude i Vestskoven. Jeg var rigtig heldig fordi der var meget af dem det år. Jeg har ofte prøvet at plukke dem før der har ikke været nogen. Enten kommer ikke nogen på træet eller egerne havde spidst dem alle. Jeg plantede også ekstra jordbærplanter og fik nogle jordbær ud af det.

 

Ved mange af de vilde frugter er der en del efterarbejde så som ved hybenen som skal skæres over og rense af frø.

Blåbær fik jeg ikke fadt i , jeg ved godt hvor jeg kan får fadt i dem. Men der tog jeg ikke hend, til jylland eller Sverige.

01:42 01:42

Urban farming for 100 år siden

Landbrug er industri i dagens Danmark ligesom så meget andet i dag. Det betyder de grønsager som vi spiser bliver dyrket langt væk fra hvor vi bor hvis vi bor i en storby. Og på en kæmpe gård med meget store marker som bliver betjent og vedligeholdt af store maskiner.   Produkterne bliver så kørt ind til store lagere og supermarkeds kæder med lastbiler?

Sådan var jo ikke engang. Sådan behøver det heler ikke at være i dag. En gang var alle grønsager økologiske. Vi behøver ikke at live i en betonjungle. Det er bare noget det er sket på grund af kultur, traditioner og umenneskelig byplanlægning.

Når jeg tænker på at jeg vil gerne dyrke landbrug i nærheden hvor jeg bor og uden at jeg skal investere millioner i det. Lyder bare som en utopisk drøm.

Omkring 1900 boede ca. 300000-400000 mennesker i hovedsted området.  Der var også bondegårde inde i København og rundt om København.

Det kan man se på billedet her under.

 

Det er ikke længere siden end 100-140 år.  Jorden havde et nok også bedre. Nu er der omkring 1 million mennesker på det her samme område.

Hvorfor er der ikke mere plads til dyrkning og landbrug.

 

13:09 13:09

Chili dyrkning fra frø

Chili dyrkning fra frø
Nu er det den tid på året hvor man fordyrker planter. For eksempel, sommer blomster, tomater og chili. Det skal man starte op nu, så de kan give frugt før kulden kommer om efteråret.

(mere…)

23:51 23:51

Dag 341 i 1år frugt og grønt

Dagens suppe med ristede solsikkekerner

og lavet af gulerøder, bladbede, hvidkål, løg, celleri, jordskokker, brokoli, blomkål, hvidløg, kartofler, rødbede, chili og krydderurter. Den lavede jeg efter at have været næsten 12 timer på arbejde. Det var ikke det eneste som skete i dag fordi det der var et lille interview med mig i morgenradioen på en ligne kanal som P4 op på  Island om mit selvforsyningsprojekt og bylandbrug

40216

01:31 01:31

Den sidste måned med 1 år i selvforsyning

Nu starter den sidste måned i mit selvforsynings projekt. Derfor vil jeg vise jer hvad jeg spiser. Jeg kommer til at poster min aftensmad hver dag som jeg også faktiks har gjort i 11 måneder på instagram @mariabirna. Det er sådan lidt forskelligt hvor mange mennsker jeg spiser sammen med. Jeg begynder med at spise alene så kommer der flere mennsker til madbordet hen af måneden, kæreste, børn og venner.  På et tidspunkt som er ukendt i nu så skal jeg flytte tilbage til mit hus i slutningen af måneden. Så har jeg et splinter nyt køkken.  Som jeg glæder mig til. Jeg har en del grønsager og frugt tilbage som rækker godt til denne her måned og en del længere tid. Der er nogle enkelte ting der er begyndt at mangle, så som løg og tomater. Til gengæld er  der rigeligt med andre ting så som spinat og frosne stilkkelsbær. Så det handler om at være kreativ og kunne finde på at lave læker, forskeligt mad ud af de samme ting. Det er en af de ting jeg har lært af det her projekt er at hvis mand skal være 100 % selvforsynende med frugt og grønsager så skal man dyrke rigtig mange forskellige ting til at have variation. Det kræver en del arbejde og tid. Så må mand acceptere at friske bladgrønsager kan man ikke  få over vintermånderne ( man kunne dyrke inden for, det har jeg bare ikke gjort).  En anden ting jeg opdagede omkring de samme tanker var efterfølgene. Eller rettere sagt spørgsmål som kom op i mit hovet. Hvor kommer alle de friske grønsager fra supermarked fra? Hvordan har de været opbevaret? Hvordan kan de holde sig så godt? Hvor meget gift og kemi har der derfor været sprøjet på dem? Og hvor friske er de så egenlig? Der er oftest ikke sidste salgs dato på løse grønsager.  Lige når jeg tænkte de tanker får nogle uger siden dukkede der op en artikel i søndagsavisen om at egenlig var de grønsager købte rigtig gamle og ved at rådne. Så var der en forklaring på hvordan de var opbevaret og behandlet. Nogle af de grønsager vi køber i supermarkederne er op til 1 år gamle. Andre har været flyvet jorden rundt og været svøbet ind i gift. Hvis der var en sidste salgsdato på så ville det også danne en hel masse madspild selv om man ikke spidste noget der var dårlig mad.  De viser bare hvor langt væk vi er fra naturens rythmer og den primisser. Der med også hvor langt væk vi er fra os selv og måske det som hvores kroppe har behov for og hvores sjæle (Det her forstår mange af jer nok ikke, det kan jeg skrive en anden post om en anden gang).

Nu tilbage til emnet igen. Jeg lægger nogle madplaner ud her på hjemmesiden og billeder af mad. Samt med at lægge billeder ud på begge mine facebook sider Grøn Maria Birna og Maríustakkurog så på instagram maria birna

20150814_182321 20150902_175550 IMG_20150822_003934

23:06 23:06

Jeg fik lov til at dyrke andres haver

Jeg ved ikke om jeg fik det sagt men jeg har fået lov til at dyrke andres haver. Jeg har 3 andrer haver ud over min egen. 2 store men meget forskellige. 1 mindrer. De er i Islev alle inden for 650 m fra mit hjem . Det er forskellige mennsker der eger dem, børne familier og penstioninster.

IMG_20150526_010133IMG_20150509_112822

 

Jeg er vildt taknemlig og syndes at de her mennsker er super modige at åbne sine haver op for mig. Som jeg går og passer mindst 2 gange om ugen de fleste uger .  Der har været en del opstarts arbejde ved at græsplæner skulle fræses og der skulle graves. Så skovlede jeg en hel masse ny kompost på som jeg hentede fra genbrugsstatioen. Der blivet sået og fordyrket i mit drivhus planter som nu er ved at være klare til udplantning. Så triller jeg af stæd med min trillebørrer ned af vejen ud til haverne

11295606_962206407144072_2342006293286253285_n

21:10 21:10

Grøn friskole Selvforsyning med frugt og grønsager

Selvforsyning med frugt og grønsager

Jeg tog ud til den grønne friskole på amager og fortællte nogle nyskærige og sjove børn om min selvforsyning. De spurgt om og kom med rigtig gode inivotive ideer til løsniger på transport muligheder af frugt og grønt som var mere miljøvenlig end det vi gør i dag.

Nogle af de spørgsmål og emner jeg spurgte dem om og fortællte dem om. Kan man se her neden under

Hvad er frugt og grønsager?

10904433_889368091094571_4491201967356498199_o

 

Hvorfor vil jeg lave det her projekt?

11295606_962206407144072_2342006293286253285_n     11178233_948163865214993_6256985746362167220_n

 

rævebakkevej viemosevej

Hvordan fungerer det til dagligt?  Indkøb af mad?

umpottun

 

11110148_963351790362867_8609798176899702012_n

 

 

 

 

20150522_10204920150522_102027

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

20150511_094252

20150515_222125

IMG_20150514_171449

Hvordan laver jeg mad?

Hvad med min børn?

20150404_192706

20150404_193833

 

20150423_085122[1]

Størrelser på have arealer jeg dyrker i

250 m2  min have , 180 m2, 140 m2 og 50 m2 de 3 andre haver