køkkenhave

/køkkenhave
16:37 16:37

Kompost experiment

Kompostering er en proces der hurtig kan gøre organisk materiale til jord og gødning. Jeg har ikke tænkt så meget over det jeg har bare gjort det. Det har jeg gjort i min have i Rødovre hvor jeg har lavet det af haveaffald og lagt i en beholder hvor det er det gemt i et helt år og blevet til kompost. Jeg har undgået at sætte ukrudt i som jeg var bange for at kunne sprede sig fordi det ikke bliver varmt nok i beholderen til at alle frøene dør som er fra ukrudtet. Man kan også kompostere madaffald. Det kan man også gøre i en lille spand ud på sin altan og der til kan man bruge nogle kompostorme som spise gerne  madaffaldet og det gør at processen er meget hurtigere, næsten 6 uger.  Nu er der så kommet nogle speciale bioposer til madaffald i Københavns kommune. Affaldet i dem bliver lavet til biogas. Så hører jeg historier om at det ikke bliver genbrugt og ikke bliver brugt til biogas. Jeg har besluttet mig at tro på at det bliver brugt og resourserne ikke går til spilde. 

Generelt kan man sige om kompost at det er organisk materiale som nedbrydes.  Det skal opfylde nogle ting blandt andet så det kan lade sig gøre:

Der skal være ilt i en kompostbunken så derfor skal den vendes regelmæssigt

Materialet skal være findelt og forskeligt

Der skal være varme i kompostbunken op til 70 C grader så processen kan foregår ordentligt

Ellers har jeg et problem i min nyttehave som var  at jeg havde alt for meget græsplæne og jeg ville hellere have køkkenhave. Derfor ville jeg forvandle  græsplæne til kompost. Men hvordan gør jeg det på en praktisk måde fordi jeg gad ikke at flytte alt græstørven væk fra nyttehaven.
Derfor lave jeg et eksperiment jeg fjernede græsplænen væk i bidder og stablet i en bunke i hjørnet af nyttehaven.  Så købte jeg genbrugs poser vævet af plastik som luft kunne komme igennem og de var ikke gennemsigtige. Jeg har tænkt mig at sætte alt græstørven i poser og så skal jeg vande dem regelmæssigt så de bliver fugtige. Hele bunken af poser skal så dækkes med plastik så der er ingen chance for at græsse begynder gro igennum poserne. Hvor hurtigt tager det her? Ikke mere end et år jeg har læst. Men jeg har dog ikke hørt om nogen der laver det direkte i poser.

09:31 09:31

Frugt til selvforsyning 1 år frugt og grønt

Nu kommer der et indlæg som jeg skulle har skrevet for 2 år siden når jeg lavede mit selvforsyning projekt. Jeg skulle skaffe mig mine egne frugter fandt jeg ud af at vi spiser meget importerede frugter som vokser meget varme steder. Temmelig langt væk fra Danmark. I den sammenhæng kikkede jeg lidt på hvor og hvordan de er produceret. For eksempel bananer er ofte dyrket i syd Amerika med hjælp af rigtig meget gift og muligvis oprindelige skov er ryddet så der er plads til bananerne. Efter det har jeg fået en helt anden og taknemmeligere forhold til bær fra vores lokale egne. Hvilken frugt spiser du til dagligt?   Banan, vindruer, æbler  og pærer måske. Men der er også appelsiner, mango, blomme, kiwi, ananas, hindbær, jordbær og blåbær.

Hvad af det kan du dyrk selv eller skaffe fra naturen?

Jeg kom fram til  : æbler, pærer, blommer, hindbær, jordbær, stikillsbær, rabarber, ribs bær, hyldenblomst ,brombær, vindruer og hasselnødder.

Jeg havde 2 æbletræer i min have. Så det var ikke nok til at forsyne mig et helt år med æbler. Derfor havde jeg lavet nogle aftaler med naboer om at få æbler hos dem. Jeg viste også om et stede hvor jeg kunne plukke masser af æbler ingen gad at tænke på. Æbler har en kæmpe fordel fram for så mange andre frugt at de kan gemmes i lang tid og holde sig et køligt sted.  Jeg har aldrig nydt æbler så meget som jeg gjorde den vinter.

Jeg havde også et blommetræ og et lille pæretræ. Mit blommetræ gave ok meget men at lige vel ikke helt nok til tærter, kager, marmelade og nedfrysning. Derfor hentede jeg også mirabeller ud i naturen et sted langs Hadstrupså.

Det frugt som mand kan virkelig få i store mængder er bær. Men så skal der plukkes meget på kort tid. Det elsker jeg.

I en af haverne jeg havde adgang til var der en del bærbuske som jeg måtte gerne plukke fra.  Størrste del af dem var stikkelsbær buske.  Men så var der også rabarber og de var jo en dejlig forårs nydelse.

Jeg plukkede også hyldenblomst til saft og senere på sommeren så plukkede jeg brombær og hyben.

Om efteråret plukkede jeg hasselnødder ude i Vestskoven. Jeg var rigtig heldig fordi der var meget af dem det år. Jeg har ofte prøvet at plukke dem før der har ikke været nogen. Enten kommer ikke nogen på træet eller egerne havde spidst dem alle. Jeg plantede også ekstra jordbærplanter og fik nogle jordbær ud af det.

 

Ved mange af de vilde frugter er der en del efterarbejde så som ved hybenen som skal skæres over og rense af frø.

Blåbær fik jeg ikke fadt i , jeg ved godt hvor jeg kan får fadt i dem. Men der tog jeg ikke hend, til jylland eller Sverige.

01:42 01:42

Urban farming for 100 år siden

Landbrug er industri i dagens Danmark ligesom så meget andet i dag. Det betyder de grønsager som vi spiser bliver dyrket langt væk fra hvor vi bor hvis vi bor i en storby. Og på en kæmpe gård med meget store marker som bliver betjent og vedligeholdt af store maskiner.   Produkterne bliver så kørt ind til store lagere og supermarkeds kæder med lastbiler?

Sådan var jo ikke engang. Sådan behøver det heler ikke at være i dag. En gang var alle grønsager økologiske. Vi behøver ikke at live i en betonjungle. Det er bare noget det er sket på grund af kultur, traditioner og umenneskelig byplanlægning.

Når jeg tænker på at jeg vil gerne dyrke landbrug i nærheden hvor jeg bor og uden at jeg skal investere millioner i det. Lyder bare som en utopisk drøm.

Omkring 1900 boede ca. 300000-400000 mennesker i hovedsted området.  Der var også bondegårde inde i København og rundt om København.

Det kan man se på billedet her under.

 

Det er ikke længere siden end 100-140 år.  Jorden havde et nok også bedre. Nu er der omkring 1 million mennesker på det her samme område.

Hvorfor er der ikke mere plads til dyrkning og landbrug.

 

08:06 08:06

Selvrandsagelse på fryserskabet – Selvforsynings status

Nu var det på tide at tænde for kummefyseren for at gemme på vinterens mad. I den anledning lavede jeg en randsagelse på fryserskabet. Så flyttede jeg mest af maden over i kummefryseren. Jeg har gjord det på den måde at til vinter ved jeg lige prasis hvor meget jeg har tilbage af diverse grønsager og frygt når jeg tag noget op af den.

Jeg har det fryserne ind til videre i 4 kurve

20150909_070818[1]

20150811_171652[1]

22:12 22:12

Ikke godkente have gik i seng med en gorillagartner

20140830_192212

 

Gurillagartner frøblanding, smukke og grimme planter

Skønhed eller hvad vi syndes er pænt er noget meget personligt.  Det er noget jeg har tænkt over. Nogen syndes at en plante er pæn mens en anden syndes at den er smadder grim. Nogle kan se rigtig meget skønhed i naturen eller et bestemt landskab. Mens andre syndes at kontrolleret landskab, som er rydledigt og struktureret af mennesket er noget der er pænt og smukt.  Sådan er vi jo forskellige, og for mig viser mig at diversitet som kommer i udtyk.  På mange måder er det lige det som er det smukke ved livet som jeg ser det.  Det er en af grundene til at jeg læste biologi. Så jeg kan lære om all den forskellighed i livets verden. Senere har jeg så fundet ud af sådan er det jo med alt i det her liv. Forskelligheden er smuk, også hos mennesker, det indre. Nu tilbage til smukke og grimme planter. Jeg har lyst til at fortælle jer 2 historier.

 

 

20140830_192337

  1. Historie: Den grimme nabohave i villakvarter

Min kolleger havde en gang en nabo, i et helt almindeligt villakvarter i forstæderne til København.  Han var ikke sådan en som hele tiden klippede sit hæk eller lugede ukrudt.  Det var ikke et problem selv om det irriterede naboerne grænseløst. Fordi kommunen have vedtægter hvor det var meget præcis beskrevet hvor høj og bred hækken måtte være og hvor langt ud grenene måtte rave ud på fortorvet. Der var også defineret hvilke planter ikke måtte ses ud ved materielgrænsen. Farve koder på træværket var også bestemte.

Derfor ende det med at naboerne fik klippet, ryddet og renset forsiden af naboens grimme have på hans bekostning. Men hvem hos kommunen besluttede og skrev de vedtægter og hvilken holdninger til, natur, skønhed havde de eller uddannelse? Spørg jeg.

 

  1. Historie den grimme nabo have i stuen i et lejligheds komplex.

Jeg havde en aftale med en mand at lave noget køkken have i en lille bitte have i en i et lejligheds komplex i mit 1 års selv-forsynings projekt. Manden der have den have havde en overbo, en dame som altid var hjemme. Hun var altid klar til at rykke udfor at kontroller mands handlinger i haven og have meninger om hvordan og hvad han kunne gøre anderledes.  Jeg kom ud i den have for at grave op og oprette en køkkenhave.  Overboen kom straks ud og havde en menig og var mistrorig. Jeg var så heldig at gården manden kom forbi og tilbyd mig en havefræser de havde i boligforeningen. Det var super dejligt og flinkt af ham, som gjorde at arbejdet gik meget hurtigere. Lige når jeg skulle til at så og plante ud så kommer gårdmanden igen og siger det jeg gør er forbudt. Og at der var ”Nogen” som havde ringet til formanden for boligforeningen og mælt mig. Jeg tænkte jeg har ikke lyst til at gøre noget der er forbudt og bliver fjernet senere. Så jeg ringer til formanden og han fortæller mig at det er fordi der ikke må være nyttehaver i de så haver der nå kun være græs og fliser og en lille bed med blomster. Nyttehaverne kan mand søge om at få et andet sted i området. Der tænker jeg igen hvem er det der beslutter sådan noget, hvorfor og udefra hvilken forudsætning. Jeg syndes det er sørgeligt

 

Men hvad skulle jeg beslutte der på det tidspunkt? Jeg havde jo lavet plænen klar til græs såning. Så jeg lave min egn lille blanding af til en græsplæne en jeg kalder Gurillagardner frøblandingen. Det var de frø jeg havde med. Solsikke, grønkøl, kinakål, fløjlsblomster, koriander og dild.

 

Get a Live!

23:06 23:06

Jeg fik lov til at dyrke andres haver

Jeg ved ikke om jeg fik det sagt men jeg har fået lov til at dyrke andres haver. Jeg har 3 andrer haver ud over min egen. 2 store men meget forskellige. 1 mindrer. De er i Islev alle inden for 650 m fra mit hjem . Det er forskellige mennsker der eger dem, børne familier og penstioninster.

IMG_20150526_010133IMG_20150509_112822

 

Jeg er vildt taknemlig og syndes at de her mennsker er super modige at åbne sine haver op for mig. Som jeg går og passer mindst 2 gange om ugen de fleste uger .  Der har været en del opstarts arbejde ved at græsplæner skulle fræses og der skulle graves. Så skovlede jeg en hel masse ny kompost på som jeg hentede fra genbrugsstatioen. Der blivet sået og fordyrket i mit drivhus planter som nu er ved at være klare til udplantning. Så triller jeg af stæd med min trillebørrer ned af vejen ud til haverne

11295606_962206407144072_2342006293286253285_n

21:10 21:10

Grøn friskole Selvforsyning med frugt og grønsager

Selvforsyning med frugt og grønsager

Jeg tog ud til den grønne friskole på amager og fortællte nogle nyskærige og sjove børn om min selvforsyning. De spurgt om og kom med rigtig gode inivotive ideer til løsniger på transport muligheder af frugt og grønt som var mere miljøvenlig end det vi gør i dag.

Nogle af de spørgsmål og emner jeg spurgte dem om og fortællte dem om. Kan man se her neden under

Hvad er frugt og grønsager?

10904433_889368091094571_4491201967356498199_o

 

Hvorfor vil jeg lave det her projekt?

11295606_962206407144072_2342006293286253285_n     11178233_948163865214993_6256985746362167220_n

 

rævebakkevej viemosevej

Hvordan fungerer det til dagligt?  Indkøb af mad?

umpottun

 

11110148_963351790362867_8609798176899702012_n

 

 

 

 

20150522_10204920150522_102027

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

20150511_094252

20150515_222125

IMG_20150514_171449

Hvordan laver jeg mad?

Hvad med min børn?

20150404_192706

20150404_193833

 

20150423_085122[1]

Størrelser på have arealer jeg dyrker i

250 m2  min have , 180 m2, 140 m2 og 50 m2 de 3 andre haver

16:58 16:58

Krydderi i tilværelsen

20150517_115740Krydderi i tilværelsen. Det skal forstås bogstaveligt i for mit liv i dag. Fordi når maden er uden krydderi så som pebers så kan man godt mærkes.

 

2015-05-19 22.50.55

 

 

 

CIMG5336 CIMG5707

 

 

Nu når jeg skal dyrke alle grønsager som jeg spiser selv, så har der ikke været meget at tag af til tildligt forår. Så bliver alt mad lidt ens og kedeligt. Jeg er sådan en person der nyder smag, sanse, og dufte. Jeg har virkelig savnet  krydderierne. Men der er rigtig mange af krydderurterne ved at vokse sig store og jeg bliver så glad. I kan få et lille glimt ind i mit krydderurter liv i genum bilederne. Jeg bruger dem i alt nu.

 

20140609_121319

20150325_080041

 

 

 

 

 

 

20:44 20:44

Planlæg køkkenhaven

  • 2015-02-19 14.30.11Skrive en ønskeliste over alle de planter og afgrøder du har lyst til at dyrke i år. Husk at tilføje nogle ny planter hvert år til at prøve noget nyt
  • Tegn op din køkkenhave. Det dyrknings areale du har
  • Se på hvor meget plads hver afgrøde eller grønsager har behøv for
  • Købe frø
  • Re validere hvor meget plads du har i forhold til hvad du har købt af frø
  • Sætte dig ind i hvordan man sår til de her planter. Deres dyrkingsbehov, lys, varme og vand. Afstand mellem planterne. Hvor dypt der skal sås. Man kommer oft til at så for dybt. Så når de små kimplanter ikke op i lyset.
  • Kom i gang, går af mok i køkkenhaven, plant, grav og så
  • Gem tegningen og planen fra år til år. Det er godt hvis du dyrker din køkkenhave med sædskifte

20150219_100703

 

 

20150303_110757

 

 

 

21:00 21:00

Dømmehaven Signe Wenneberg

Jeg og Isafold var til et fordrav i sidste uge med Signe Wenneberg en af mine ynglings havebøger forfattere. Det handlede om drømmehaver.
Der snakkede hun om: høns, bier ,have traditioner i familier, have DNA, mænd med maskiner skal holdes i kort snor, udvikle smagsanserne.
Alt det her tænker jeg meget over eller er i gang med at gøre.
Jeg har skrevet rigtig meget ned om min mormors barndomshave i Bergheim Tyskland. Jeg kunne godt tænke mig at besøge det sted. Der var så meget nostalgi og eksotiskt omkring det som min mormor lavede i haven og det var spænde. Derfor er det heller ikke en tilfældighed at jeg dyrker grønsager i min have og alt muligt som skal spises og hele tiden afprøve noget nyt. Jeg har også fået indflydelse af mange andre familiemedlemmer så som Munda gamla, min mor og min far.

Mormor Maria som barn i Bergheim med barnepigen og sin bror ind i mellem kål hovedene
salat i Hrisdal Island meget eksotiks for Island

er Signes hjemme side
http://signewenneberg.dk/